Michel Tournier: Kasper, Melchior og Balthasar
Oversat af Bjørn Bredal Hansen, Gyldendal 1980
Michel Tourniers roman fortæller et afsnit om hver af de tre konger, om Herodes og om en fjerde deltager i rejsen: en ung prins Taor – om deres baggrund, deres motiver og tanker, deres bagvedliggende menneskelige sorger og konflikter og først og fremmest, hvad det er, de søger.
Romanen fortæller også om det svar, kongerne får på deres søgen, i mødet med barnet i krybben, og om deres reaktioner på dette svar.
Prins Taor – romanens “fjerde vismand” ofrer 33 år af sit liv i Sodomas saltminer, men opgiver ikke sin søgen og ender med at møde Jesus på en overraskende måde.
Romanen er vel ikke et forrygende mesterværk; men den indskriver sig i rækken af forsøg på at tænke beretningen om de tre konger sammen med almenmenneskelig religiøs søgen og forsøg på at finde sandheden.
Bogen kan skaffes via biblioteket