Kong Melchiors krone og tempelridderne
Tempelherreordenen grundlagdes i 1118 som en gejstlig ridderorden til forsvar af det Hellige Land. Ordenen blev anerkendt af paven, og i den periode, hvor de kristne korstogsriddere havde magten i Det Hellige Land havde ordenen hovedkvarter i ”Salomons Tempel” på Tempelpladsen i Jerusalem (Al Aqsa Moskeen, som korsridderne havde overtaget). Ordenen var meget magtfuld, bl.a. fordi de organiserede en form for bankvirksomhed for pilgrimme og korsfarere, hvilket sammen med store donationer blev basis for en stor formue. I begyndelsen af 1300-tallet fandt både paven og den franske konge Phillip, at ordenens magt var blevet for stor. Kong Phillip kunne også godt bruge ordenens formue (!), så i 1307 blev ordenen nedlagt, og en stor forfølgelse af tempelriddere blev sat i værk med, hvor formuer blev inddraget, mange riddere blev brændt på bålet, og de overlevende blev spredt for alle vinde.
Der fortaltes mange historier om Ordenens magt, rigdomme og hemmeligheder, bl.a. er legenderne om den hellige Gral også knyttet til Tempelridderne. Legenderne hævder, at ordenens dybeste hemmeligheder og største skatte aldrig blev fundet af dens forfølgere; men stadig bevaredes af en hemmelig videreført del af ordenen efter dens officielle opløsning.
En af disse hemmeligheder skulle være, at den ene af de Hellige tre Kongers – nemlig Kong Melchiors – kongekrone skulle være kommet i tempelridderordenens besiddelse. Hvordan det gik til fortælles bl.a. af Johannes af Hildesheim i legenden om de Hellige tre Konger (Historia Trium Regum) fra slutningen af 1300-tallet. Han fortæller, at ca. år 1200 kom der til byen Accre, som blev holdt af Tempelridderne, en gruppe fornemme mænd fra landet Ind, hvor bjerget Vaws lå – det sted i Østen, hvor den stjerne blev set, som ledte de Hellige tre Konger mod Betlehem, og hvor disse tre konger efterfølgende mødtes en gang om året, indtil de døde og blev begravet på bjerget. De fornemme mænd havde rige gaver med, som de overbragte tempelridderne. Blandt disse gaver var en kongekrone tilhørende Kong Melchior, en af de tre konger.
Kronen var udsmykket med kors, kaldæiske bogstaver og stjerner, og den havde mirakuløse helbredende evner på både mennesker og kvæg (!). Siden korsfarerne led nederlag og måtte vige fra Det Hellige Land skulle ingen så have vidst, hvad der blev af kronen.
Senere er det naturligvis blevet hævdet, at kronen forblev i Tempelriddernes varetægt, også efter ordenens officielle opløsning.
Kilder:
http://knightstemplarvault.com/king-melchiors-diadem/
youtube: https://www.youtube.com/watch?v=mqoqNmS2nZc
A.A. Grishin og Bethany Gross: Legends of the Knights Templar, Greatspace 2014