Kristendom og kirke

Kirke til tiden

Folkekirken har udviklet sig i hele dens levetid. Også i dag er det vigtigt at være “kirke til tiden”: tro mod budskabet, men også tro mod den tid, vi lever i, så mennesker kan møde budskabet. I 2009 skrev jeg bogen “Kirke til tiden”, som tager denne udfordring op. Foredraget tager udgangspunkt i bogen; men der er sket forandringer, allerede på de ikke så mange år, der er gået siden da!

Kristendom og fundamentalisme

Ordet fundamentalisme bruges i flæng om mange forskellige religiøse og politiske fænomener. Oftest i dag om ekstremistisk islam, men også om forskellige kristne retninger. Er det ét og det samme, det hele? Hvad er historien bag fundamentalismen, og hvorfor kan kristendom ikke være fundamentalistisk i den moderne betydning af ordet? Det handler blandt andet om, hvorvidt vi kan handle “på Guds vegne” eller ej.

Er tro en trussel?

Man skulle næsten tro det, når man hører fremtrædende ateisters felt_MG_4801rog mod kristendom og kirke! I foråret 2016 kørte ateister en stor kampagne med busreklamer for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. I medier og selv blandt politikerne omtales tro og religion mere og mere som noget mistænkeligt, der skal trænges ud af det offentlige rum. Hvorfor er det sådan? Bl.a. fordi man ikke er i stand til at skelne mellem forskellige former for tro, men smider det hele i en pærevælling! Det er udgangspunktet for dette aktuelle foredrag.