Helligtrekongers Kapel

Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke

Grev Christiern af Oldenburg efterfulgte i 1449 den barnløse kong Kristoffer af Bayern som dansk konge og grundlægger af den oldenborgske kongeslægt. I 1450 blev han kronet til konge af Norge, og i 1457 blev han også valgt til konge i Sverige.

Formentlig var det i lyset af denne succesfulde samling af Nordens tre riger, at han planlagde at bygge et gravkapel for den oldenborgske kongeslægt ved Roskilde Domkirke.

Kongen – og måske især hans dronning Dorothea, som var enke efter Kristoffer af Bayern, der var død på Helligtrekongers Dag – havde et særligt forhold til de Hellige tre Konger. Dronningen har måske tænkt, at de kunne gå i forbøn for hendes afdøde første mands sjæl. Kong Christiern var ifølge kilderne ”eventyrligt anlagt, pragtelskende og gavmild”, og derfor kunne han nemt føle sig tiltrukket af de østelandske konger og beretningerne om deres gaver og pragt. Der var i Domkirken i forvejen et Helligtrekongersalter fra 1310, som kongen understøttede. I symbolikken med de Hellige tre Konger kan også ligge en henvisning til de tre riger, som kongen blev hersker over.

Kapellets første stiftelsesbrev fra 1459 skriver at kapellet skal særlig skal være til ære for Den Hellige Trefoldighed, Jomfru Marie, Sankt Anne og i særdeleshed de Hellig tre Konger, hvis navn kapellet skal bære. Han selv, hans dronning og deres arvinger, de senere konger af Danmark, skal være patroner for kapellet, der tilskødes rigelig med jord og ejendomme, blandt andet ”Viksø” (Veksø Gods).

Kapellets historie, ikke bare som gravkapel, men også som sæde for det af kongen indstiftede broderskab for ”Treenigheden, Jesu Lidelse og Jomfru Maria” er grundigt beskrevet i flere afhandlinger. Broderskabet, som også kunne optage kvinder, udviklede sig til Elefantordenen.

Kong Christiern – Christian 1. – og Dronning Dorothea er begge begravet i kapellet.

Tilknytningen til de Hellige tre Konger trådte efterhånden noget i baggrunden; men i kapellet indgår kongerne i kalkmaleriudsmykningen på fornem vis. Den såkaldte ”Helligtrekongersmester” har malet kongerne i kapellet. Især Balthasar, der er malet som en ung laps fra middelalderen med højhælede moderigtige træsko.

 

Kilder:

  1. C. Werlauff: De hellige tre Kongers Kapel, en historisk-antiqvarisk Beskrivelse. Kbh. Reitzel 1849
  2. O. Arhnung: De hellige tre Kongers Kapel ved Roskilde Domkirke 1459-1536. Kbh. Gad. 1965

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danske_kirker_R-R%C3%A5/Roskilde_Domkirke

http://visit.roskildedomkirke.dk/oplev-verdensarven/1000-aars-historie/