Gammel Helligtrekongersvise

Nedenstående Helligtrekongersvise findes i mangfoldige udgaver og har været i folkelig brug  i århundreder. Første trykte version (flyveblad) kendes fra 1642! Man kan læse mere om visen i en artikel af Marius Kristensen i Danske Studier 1925 ss.56ff. Klik her for at komme til digital udgave af artiklen. Den node til visens melodi, der vises her, er hentet fra denne artikel.

noder-h3k-vise

God aften, god aften!

Hver linje gentages!

God aften, god aften både mand og kvind’
husbonden med hele hans husgesind

2. Gud give eder et lyksaligt nytår
fra al ulykke eder Gud bevar’!

3. Vi ville eder en vise kvæd’
som kommer al verden til trøst og glæd’

4. Der Kristus var født i Betlehems stad
de hellig tre konger både lystig og glad

5. Af Susa den stad i Persien-land
de rejste og drog med heste og mand

6. Til de komme til Jerusalem
bleve siden henvist’ til Betlehem

7. De vise for Herodes mon gå
de nejed’ og bukked’ med stor attrå

8. Herodes adspurgte og sagde så
I ædle herrer, hvor komme I fra?

9. De hellig tre konger med stolten ær’
svared’: af Østerland komme vi her

10. Herodes svared’ som han vel tord’
Hvorfor ere da den ene så sort?

11. Sort er han og velbekendt
en herre og konning i Morenland

( I andre udgaver følger her et vers med denne eller lignende tekst:
Hvorfor ere da I så hvid’?
Jo, vi ere konger af kristenhed!)

12. Herodes spurgte: hvad er eders begær
at I så langvejs er kommen her?

13. De svared: den nyfødte jøde-kong’
søge vi efter og spørge derom

14. Thi at vi hans stjærne i Østerland
have set og fornummet, er vist og sandt

15. Herodes forfærdes over de ord
han kaldte de højlærde straks på fod

16.Så mange som i Jerusalem var
at de skulle ham sige åbenbar

17. På hvad sted deres Messias og Krist
skulle fødes og komme til verden vist

18. De svared hannem: Betlehems stad
som Micheas profet haver spå’d.

19. Herodes fremkaldte de vise på ny
sagde: drager bort til Betlehems by

20. Der leder og spørger med ganske flid
finder I barnet da kommer igen hid

21. Og vider mig tidning, at jeg for vist
kan komme og besøge den samme Krist

22. Og der de komme foroven den by
den stjærne, som var skjult, da sås på ny

23. Som ledsaged’ dem åbenbar
til huset frem, som barnet var

24. De ginge i huset med glæde og lyst
at de havde fundet det barn så trøst

25. De nejed’ og bukked’ de konger så fro
påkalded’ og hilsed’ det barn, der lå

26. De ofrede hannem det røde guld
bad, at han vilde være dem nådig og huld

27. De ofrede ham virak og myrra så skær
at han skulle være deres Gud og herre

28. Så droge de hjem til Østerland
og prisede Gud, deres frelsermand

29. Gud give vi må det også gøre
hans ord gerne lyde og høre

30. Dernæst bekomme den evige ro
i Himmerig hos hannem at bo

31. Hvo det begjærer sig det til gavn
sjunge amen frit i Jesu navn

Senere udgaver af visen bærer præg af fri gendigtning, ikke mindst til brug ved helligtrekongers-spil og optog, hvor der er kommet mere folkelige og knap så fromme elementer ind. F.eks. en afslutningsdel:

Der hopper en høne, der springer en kat
så ta’r vi vor hat og siger godnat!

Når så de syngende har fået en skilling i huset slutter de med:

Vi takker eder alle for gave så go’
når vi kommer igen, har I formert jer bo

Vi ønske eder alle et lyksaligt nytår
fra alle ulykker eder Gud bevar’!

Der findes også varianter, som tydeligvis er brugt til kædedans med dramatiske elementer, som f.eks. at den stakkels mor-konge får pisk med riset og må trygle:

Av, av, kære herre, slå ikke så hårdt
når kødet er borte, sidder benene fort!

Dette element udvikles i flere retninger, så det ikke kun er negeren, der får prygl – man mærker inspiration fra slaveriet i kolonierne! – for i flere udgaver er det Hr. Niels Ebbesøn, der drager til skovs og kommer hjem med 4-5 kæppe, og så er det hustruens ryg, der må holde for. Visen løsriver sig tydeligvis folkeligt fra den fromme beretning!