De Hellig tre Konger så lystig..

Nr. 138 i salmebogen “De hellig tre konger så hjertens glad” har et formentlig førreformatorisk forlæg med adskilligt flere vers. Her er en udgave, der er aftrykt i “Vor Frues Sange fra Danmarks Middelalder” (Katolsk Forlag 1918). Digitaliseret udgave, se her

 

De hellige tre Konger saa lystig og glad,
de rejste og drog til Betlehems Stad,
den Rejse paatog de sig vel lang,
at finde Jesum i Krybhen trang.

Den Stjerne dem viste til Jødeland,
og til al Verdsens Frelsermand,
de funde den Herre dejlig og bold
for Okse og Asen udi en Stold.

De fulde der ned paa deres Knæ,
da de fik der det Barn at se,
som Hedningens Lys da blevet var,
og dennem til Troen kaldet har.

Røgelse, Myrrhe med røden Guld
de ofred den Herre saa frydefuld,
at han dem af sin Gunst og Naade
vilde frelse fra Helvedes Nød og Vaade.

Saa droge de hjem til deres Land,
og priste Gud deres Skabermand;
det bør os Kristne at gøre,
hans Ord adlyde, agte og høre.

Lader os og falde den Herre til Fod,
og ofre et angerfuldt Hjerte og Mod,
det Offer det vil han ej forsmaa,
det maa du visselig lide paa.

Saa kom derfor med Kongerne frem,
din Jesus i Troen du ej forglem.
Han er din Jesus og Saligheds Trøst,
hans Sødhed gem i Hjerte og Bryst.

Han er den Jakobs Stjerne klar,
en Kvist af Israel aabenbar,
en Kilde, som springer af Naade stor,
en Herre over al Englekor.

Han er det Saligheds klare Lys,
der lyser op vore Hjerters Hus,
saa skulle vi alle paa Jorden her
ham elske for alle og have kær.

Vi maa takke, store og smaa.
at han os vilde elske saa,
og sende sin Søn af Himmerig
herned til os paa Jorderig.

Det var jo største Ydmyghed,
Guds Søn til alles Salighed
blev født for os paa Jorden her
og vilde saa vor Tjener vær’.

Thi bør os stedse at være glad,
med Fryde Sang i allen Stad,
til vi hos Gud og synge maa:
»Hellig, Hellig, Halleluja.«