De 3 vise mænd

Musik og original norsk tekst: Sørensen og Øverland
Dansk oversættelse: Hilda Heick

Stjernen lyste klart på himlen
3 mænd red mod Betlehem
Fulgte tavst de gyldne skær
/: for de vidste at
i den mørke nat
viste stjernen vej for dem:/

Melchior sad i dybe tanker
om den nye kongesøn
som sku’ bringe håb og tro
/:Vejen var så lang
men hans hjerte sang
Himlen havde hørt hans bøn:/

Balthasar i purpurkappe
følte tiden nærme sig
for den nyfødte kongesøn
/: drengebarnet som
sagnet talte om
ham, der skulle vise vej:/

Kasper red med fred i hjertet.
Gaven som han havde med
holdt han varsomt i sin hånd
/:følte sig så nær
stjernens milde skær
over barnets fødested:/

Stille red de gennem natten,
fulgte stjernen klar og skøn
over stalden i Betlehem
/: de var alle 3
kommet for at se
himlens lille kongesøn:/