Fra Jesu Barndoms Bog 1508

Fra Jesu Barndomsbog 1508

Jesu Barndoms Bog var en folkebog, der bredte sig i Middelalderen ud over Europa i forskellige udgaver. Den er en samling af historier om Jesu barndom, der jo næsten ikke omtales i Det nye Testamente. Jesu Barndoms Bog dels på videredigtning på de få nytestamentlige beretninger, dels på stof fra de apokryfe evangelier, dels på legendestof fra forskellige kilder. Afsnittet om De Hellige tre Konger synes klart inspireret af Johannes af Hildesheims legende.

Den første dansksprogede udgave af Jesu Barndoms Bog udkom i 1508 – altså før reformationen! Efter reformationen var den officielle kirke skeptisk over for legendestoffet. I Danmark var Jesu Barndoms Bog forbudt de første 200 år efter reformationen; men den levede videre i brede kredse og blev trykt igen og igen. En landsknægt fra Ribe Chr. Jensen Ugle forsøgte at få bogen udgivet i 1584, men blev stoppet af censuren. Hans udgave levede dog videre i afskrifter – karakteriseret ved den specielle detalje, at hans eksemplar manglede den sidste side!

I moderne tid er Jesu Barndoms Bog blevet gendigtet af mange, f.eks. af Selma Lagerlöf i hendes Kristuslegender.

Her gengives et uddrag af historien om de Hellige tre Konger, citeret fra http://middelaldertekster.dk/jesu-barndomsbog/8 .

 

SOm the helige iij koninghe the komme til byen tha slo the theris pawlun op oc rede them til som the sculle gaa [52] for saadan een werdugh herre Tha førdhe the them i theris kongelige klæder oc toghe meth them kostelige guld och røgelse oc mirra oc offrede barnet oc ginge op i byen meth stor ytmyghet ther the komme til theth huss som barnet war inne tha sath stiernen offuer husset oc gaff segh høyt op til hemmelin oc gaff sit skijn in i huset tha inginge the helge iij konger[1] til barnet meth stoor ytmyghet och iomfru[2] maria lod them see barnet oc saa offrede the strax til barnet oc finge iomfru marie theth samme offer tha lowede hun gud.

tha bø [c5r] de the henne gode nat oc toge loff aff barnet oc fore hiem oc ginghe til theris paulun oc giordhe there hwer annen ghestebuth om then affthen at the wilde fare til herodem igien om morgenen Men om natten kom guts engil till them aff hemmelin oc bad them fare hiem til theres egne land at een annen wey at the sculde icke fare til herodem igien forti at han wilde sla barneth[3] i hiæl Tha giorde the effter engelens raad oc fore een annen wey oc ware i thw aar før en the komme til theris lande igen.

ther herodes spurde at the helge iij konge ware hiem farne tha war han møget hastig oc wred at han saa war swigen. tha bøth han sith folck ath [c5v] [53] ride effter them oc gripe them oc sla them i hiel. gut som frelser sine wenner alle sammen han flide them i theris behold tha wilde herodes hafue send sine swenne til bethleem oc ander sted i sine land at lade i hiel sla alle swenbørn ther ware tha fik herodes keyserens but at han sculde strax fare til rom oc ther fore kunne han icke fremme sin villie meth the børn forti han foor strax til keyseren for mange kæremol som iøderne haffde kærd offuer hannum at han giorde them store twang oc vræt oc ther tøfde han eth aar i rom forti at een aff hans søner haffde oc trætte oc kæremol ower hanum[4] for keyseren

 

 

Gengivelse i moderne dansk okt. 2016 – Kaj Bollmann

Da de Hellige tre Konger kom til byen, da slog de deres paulun op og gjorde sig rede som om de skulle gå hen for en værdig herre. Da iførte de sig deres kongelige klæder og tog med sig kosteligt guld og røgelse og myrra og ofrede det til barnet og gik ud i byen med stor ydmyghed..

Da de kom til det hus, hvor barnet var inde i, da sad stjernen over huset og steg højt op på himlen og gav sit skin ind i huset. Da gik de Hellige tre Konger ind til barnet med stor ydmyghed, og Jomfru Maria lod dem se barnet, og så ofrede de straks til barnet. Og da Jomfru Maria fik dette offer, da lovpriste hun Gud. Da bød de hende god nat og forlod barnet og drog hjem og gik til deres paulun, og der gjorde et gæstebud den samme aften, fordi de ville drage til Herodes igen om morgenen.

Men om natten kom Guds engel til dem fra Himmelen og bad dem fare hjem til deres egne lande ad en anden vej og ikke drage til Herodes igen, fordi han ville slå barnet ihjel. Da gjorde de efter englens råd og drog ad en anden vej, og det tog to år, førend de kom til deres lande igen. Da Herodes fik nys om, at de Hellige tre Konger var draget hjem, da blev han meget ophidset og vred over, at han således var blevet sveget. Da bød han sine folk at ride efter dem og gribe dem og slå dem ihjel. Men Gud, som frelser sine venner alle sammen, han flyede dem ud i god behold.

Så ville Herodes sende sine svende til Betlehem og andre steder i sit land for at lade alle drengebørn, som var der, ihjelslå. Men han fik bud fra Kejseren, at han straks skulle drage til Rom, og derfor kunne han ikke fremme sin vilje med disse børn, fordi han straks drog til Kejseren på grund af mange kæremål, som jøderne havde imod ham om, at han udsatte dem for stor tvang og uret, og han måtte blive et år der i Rom, fordi en af hans sønner også havde trætter og kæremål over ham for Kejseren.

 

Kilder:

http://middelaldertekster.dk/jesu-barndomsbog/8

http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Jesu_Barndoms_Bog

Dansk gendigtning:

Eske K. Mathiesen: Jesu Barndoms Bog – fortalt for børn og voksne

Foreningen Danske Folkeminder, 1989